Presse

Aktuel Pressedækning

Menneskehandel er et emne, som ofte er i mediernes søgelys. På denne side kan du holde sig opdateret om hvad pressen skriver om menneskehandel. Du kan også besøge vores side "Ud med bagmændene" på Facebook. Hvis du trykker "synes godt om", så vil du jævnligt modtage updates når der sker noget på området.

Ny App til Iphone og andre smartphones

Ny App til smartphones udarbejdet af Free2Work giver nu forbrugeren mulighed for at tjekke virksomheders produktkæde - App'en er tænkt til den bevidste forbruger og lanceres under titlen "The Story Behind the Barcode".

Du kan læse mere samt se hvordan du henter og bruger App'en på Free2Work's hjemmeside ved at følge dette link

Minister til kamp mod illegalt arbejde
Det kommer ikke som nogen overraskelse for beskæftigelsesministeren, at et illegalt arbejdsmarked er ved at brede sig. Men det overraskende er den brutalitet, der anvendes. Det er forhold, der mindre om menneskehandel, der er sammenlignelige med slavelignende forhold, siger Mette Frederiksen.


Du kan læse artiklen ved at følge dette.

 

Tvangsarbejde i rengøringsbranchen?
Søndag d. 8 januar 2012 satte DR Søndag fokus på udnyttelse og tvangsarbejde i den danske rengøringsbranche. En gruppe arbejdsmigranter fra Rumænien havde i en periode arbejdet og boet under horrible vilkår.

Du kan se eller gense udsendelsen ved at følge dette link

 

Styrelse: Der er tegn på slaveri
"Vi havde ikke tid til at spise. Vi spiste i bilen. Og det er lige meget, om det er klokken 10 om formiddagen eller klokken 2 om natten, han (arbejdsgiveren) ringede til mig. Vi skal altid være klar. Ja, han var faktisk ligesom min ejer".
Center mod Menneskehandel konkluderer i rapporterne, at nogle af tegnene på menneskehandel er til stede, og at man ikke kan udelukke, at der kan forekomme menneskehandel i Danmark. Læs omtale om de 2 rapporter vedr menneskehandel i den grønne sektor og rengøringsbranchen.Disse kan findes i menuen "Publikationer" i forsidens nederste venstre side.

 

Undersøgelse foretaget af YouGov

I forbindelse med kampagnen "Ud med bagmændene" fik Center mod Menneskehandel analyseinstituttet YouGov til at udarbejde en undersøgelse af, hvor mange unge mænd der ville afholde sig fra at have sex med en prostitueret hvis de vidste hun var handlet.Resultatet var overraskende: ca. en ud af fire unge mænd mellem 18 og 25 år vil ikke nødvendigvis afholde sig fra at gå til en prostitueret, selvom de vidste, at hun kunne være et offer for menneskehandel.

 

Undersøgelsen viser, at 74% af de unge mænd mellem 18 og 25 år helt sikket ville afholde sig fra, at gå til en prostitueret, hvis hun kunne være handlet. 3% ønsker ikke at svare. De resterende er i tvivl om, hvorvidt de ville afholde sig fra at gå til en handlet prostitueret.

 

Tallene peger på, at de unge der angiver, at de aldrig har overvejet at købe sex (74 %) i højere grad ville afholde sig fra at købe sex af en prostitueret, der kunne være et offer for menneskehandel - end den gruppe af unge, der allerede har erfaringer med at købe sex.

I alt 505 unge mænd i alderen 18 - 25 år er blevet stillet spørgsmålet: Ville det afholde dig fra at gå til en prostitueret, hvis du vidste, at hun kunne være et offer for menneskehandel?

De 505 respondenter udgør et repræsentativt udsnit af unge mænd i alderen 18 - 25 år i Danmark.

Spørgsmål og svarkategorier er udformet således;

YouGov undersøgelse